Adler, Alfred

Adler, Alfred



Retur til personoversigt


Adler, Alfred (1870-1937) østrigsk psykolog; uddannet til læge. Alfred Adler arbejdede i Wien indtil 1935, hvor han bosatte sig i USA. Han var præsident for det østriske psykoanalytiske selskab indtil 1911. Samtidig med brød han sit tætte samarbejde med Freud. Samarbejdets ophør skal ses i lyset af Freuds og Alfred Adlers forskellige opfattelse af mennesket som afgrænset af drifter, hvor de seksuelle havde den overvejende betydning. Alfred Adler opfattede menneslet som et socialt væsen, hvor den sociale tilpasning skete gennem erfaring, til det liv, hvor personen kunne realisere sig selv. Erkendelsen af aggressive tilbøjeligheder hos mennesket førte hurtigt A til erkendelsen af menneskets vilje til magt og stræben efter mereværd. Dette tjener til at kompensere for et mindreværd, som det er uundgåeligt for et barn at opleve under de tidlige faser af dets udvikling, og som kan forstærkes ved tilstedeværelsen af organiske defekter hos barnet eller ved medfødte eller påførte psykiske handicaps. Placeringen i søskendeflokken kan skabe totalt forskellige betingelser for at forstærke mindreværdsfølelsen hos et barn og forskellige muligheder for at kompensere derfor. Tidlige barndomserindringer spiller en væsentlig rolle ved kortlægningen af neurotisk adfærd, hvorved her forstås uhensigtsmæssige eller fejlslagne forsøg på at realisere sig selv og finde en tilfredsstillende plads i et socialt fællesskab. Neurotiske symptomer erstatter mere hensigtsmæssige måder hvorpå ønskede mål kan nås. A afviser Freuds kausale betragtningsmåde. Han ser menneskets adfærd ud fra et finalistisk synspunkt. Hvordan mennesker handler kan efter hans mening kun forstås ud fra en viden om hvad de vil. As individualpsykologi, der understregede menneskets sociale adfærd, og som satte dets egen målsætning og skabende muligheder i højsædet, banede vejen for en humanistisk psykologi og psykiatri, hvor eksistentialistisk filosofi og oplevelsen af mennesket som en totalitet og noget unikt spiller en afgørende rolle Jf. psykologiens historie.


Retur til personoversigt