Descartes, René

Descartes, René


Retur til personoversigt

Descartes, René (1596 - 1650): fransk filosof og matematiker, især kendt for sine teser "om alt bør der tvivles" og "Jeg tænker, ergo er jeg til". Den første symboliserede hans filosofiske udgangspunkt, som var at forkaste alle vedtagne dogmer og metodisk tvivle om alt, for derefter at opbygge et logisk system af sandheder, fra de enkle til de mere komplicerede. Han begyndte med at konstatere, at siden der fandtes en tvivl, måtte der også være en, der tvivlede, dvs. tænkte. Han udviklede teorien i hovedværket Discours de la Methode (1637; dansk Om metoden, 1937). Som en metode til at forene al videnskab fremhævede Descartes matematikken med dens klarhed og logik. Han forsøgte at bevise Guds eksistens ved at konkludere, at siden forestillingen om den fuldkomne Gud ikke kunne stamme fra det ufuldkomne menneske, måtte den stamme fra Gud selv. Han sondrede mellem sjælen (tanken) og legemet (materien) og hævdede, at mens dyrene ikke havde nogen sjæl og derfor var "maskiner", blev de to substanser forenet i mennesket. I kraft af sin metode blev Descartes den første rationalist i nyere tid, og hans videnskabsteori blev grundlæggende for moderne naturvidenskab og filosofi. Som matematiker gjorde han tillige en banebrydende indsats ved at indføre den analytiske geometri, som forenede geometrien med algebra.


Retur til personoversigt