Psykoanalyse

Psykoanalyse


Retur til terapioversigt

Teori
videnskab
virkelighed

Ingen let vej

Uanset hvordan du vælger at skabe ro i dig selv, er det et stort arbejde, du skal i gang med. Du skal i den sammenhæng sammenholde tiden med, at opbygningen af dig, som du er i dag, har taget mange år, og dette lader sig ikke nedbryde ved hjælp af hverken den ene eller den anden "lette" løsning. Psykoanalyse er ikke helbredelse - det er en hestekur.

Psykoanalysen rummer imidlertid mange fordele, set i relation til dels andre terapeutiske former, og dels til almindelig psykologisk behandling. En af de væsentligste forskelle ligger i selve menneskeopfattelsen hos de respektive behandlingsformer. Psykoanalysens mål er at få genoprettet tilstande, hvor du bliver i stand til at leve en tilværelse ud fra dine egne ønsker, krav, behov og normer.

Den teoretiske forklaring

Psykoanalyse er dels betegnelse for den behandlingsmetode, som Sigmund Freud udviklede ved behandlingen af mennesker, der led af en neurose, dels udtryk for den generelle personlighedsteori, og den specifikke neuroseteori der udvikledes på grundlag af observationer af de mennesker, der blev underkastet den psykoanalytiske behandling. Freuds personlighedsteori er en dynamisk teori. Al menneskelig adfærd er styret af drifter - libido og aggression, der manifesterer sig på forskellig måde under et menneskes udvikling fra de tidlige udviklingsfaser (oral, anal, genital), og som får en afgørende indflydelse på udviklingen af personlighedens struktur og funktion.

Personligheden opdeltes i forskellige funktionsområder (id, ego og superego). Den sociale tilpasning blev mulig, efterhånden som primærprocessen i id, der var styret af lystprincippet, blev afløst eller styret af sekundærprocessen i ego, hvis funktioner beherskedes af realitetsprincippet. Uacceptable impulser fra id og dermed forbundne følelser kunne afvises af egos forsvarsmekanismer. Herved kunne der opstå de indrepsykiske konflikter, der sammen med den dermed forbundne angst udgør grundlaget for dannelsen af neuroser.

Som behandling betegner psykoanalyse en speciel teknik, der blev udviklet ved behandling af neurotiske mennesker, men som er blevet forsøgt anvendt ved andre former for sjælelige lidelser, evt. med visse modifikationer (parametre). Psykoanalyse er en langvarig og vanskelig proces. En gang hver uge (1½ time) i 1-4 år skal analysanden meddele alt, hvad der kommer frem i bevidstheden til analytikeren, der forholder sig opmærksomt afventende og passiv og accepterende. Ud fra den opfattelse at indre konflikter, angstvækkende tilskyndelser og erindringer vil determinere tankeforløbet og afsløres gennem dette og tillige komme til syne i drømme, fantasier, fejlhandlinger og fortalelser og emotionelle reaktioner, forventes neurosens udspring, indhold og virkning afsløret for analytikeren og efterhånden også for analysanden, som evt. v.h.a. fortolkninger af de givne oplysninger bibringes en indsigt i tidl. og nuværende problemstillinger. Ubevidste elementer i de indrepsykiske konflikter og i forsøgene på beherskelse af eller flugt fra den i konflikterne bundne angst gøres bevidste så vidt det er muligt, så analysanden kan vælge reaktionsmåder, der er mere hensigtsmæssige end dem, neurosen har påtvunget ham eller hende. Den anvendte teknik gør det muligt for analysanden at udspille sit neurotiske handlemønster over for analytikeren (overføring), der da får et førstehånds-kendskab dertil og dermed mulighed for at åbne analysandens øjne for dets faktiske tilstedeværelse og dets implikationer over for livsudfoldelsen, realitetsopfattelsen og den sociale tilpasning. Påpegningn af indre psykiske konflikters tilstedeværelse er dog ikke i sig selv tilstrækkelig til, at deres patogene virkning ophører; en emotionel gennemarbejdning er nødvendig, dvs., de må belyses i mange sammenhænge. Dybtliggende konflikter kan være bundet til selve eksistensen. Mennesket er placeret i spændingsfelterne mellem liv og død, selvopholdelse og selvudslettelse, narcissisme og altruisme, maskulin og feminin identifikation, mellem at hævde sig og ydmyge sig. De i forbindelse med vor eksistens uundgåelige udfordringer kan man ikke unddrage sig gennem psykoanalyse, men uheldig og symptomskabende måder at forholde sig på i de forskellig spændingsfelter kan afløses af mere formålstjenlige.

Som teori er psykoanalysen blevet overordentlig udbredt og har fået afgørende indflydelse på psykiatri og psykologi og desuden præget opdragelsesprocessen og menneskeforståelsen i mange samfund. Det er i dag de færreste, der ikke kan blive behandlet med psykoanalyse, men principperne fra denne behandlingsform har kunnet overføres til andre terapiformer, der så har kunnet anvendes over for de resterende.

Udvikling

Gennem alle årene siden Freud har psykoanalysen løbende udviklet sig, og ligner i dag ikke den oprindelige analyse ret meget. Det meget stive forhold imellem analysand og analytiker er i dag afløst af noget mere tidssvarende, og de anvendte teorier er tilpasset et samfund, som er væsentlig forskellig fra samfundet på Freuds tid (1856 - 1939). Psykoanalysen er en udvikling - ikke en tilstand! Over alt forskes der i psykiske lidelser og deres helbredelse, og resultaterne publiceres i relevante tidsskrifter, så de dels kan diskuteres og dels anvendes af andre analytikere.


Retur til terapioversigt